Imens jeg blev til noget andet af Karen Stenlev

Roman · Imens-trilogien bd. 1 · Genudgivelse november 2026

”En roman som rammer lige i hjertekulen med sin følsomhed og oprigtighed. Hvis man kan sige om en bog, at den har sjæl, så passer det på denne. Det er en roman der forandrer sin læser, en sand perle så mesterligt og sanseligt skrevet…”

DBC, lektørudtalelse af Sanne Mendel

 

Fakta
Forfatter: Karen Stenlev
Serie: Imens-trilogien bd. 1
Originaludgave: 1. udgave 2020, Forlaget Forår
Genudgivelse: Forlaget Marianelund, november 2026

Karen Stenlevs debutroman fra 2020 genudgives hos Forlaget Marianelund som første del af Imens-trilogien, der også tæller romanen Grundløs fra 2023 samt den helt nye Pergamenthud.

Imens jeg blev til noget andet er en intim fortælling om en kvinde og et parforhold i en unik situation, hvis sårbarhed er beskrevet så ægte at den rækker ud over fortællingen og skriver sig ind i det menneske vi alle er.

Jeg-fortælleren er ikke blevet til noget af det hun gerne ville. En sygdom har ødelagt hendes chancer for at træde ud i livet, men en drøm er større end dem alle: drømmen om et barn. Men selvom sygdommen ikke står i vejen, så gør omverdenens opfattelse af den syge.

En historie om dyb sorg og stor kærlighed, om et følsomt sind og om at få lov til at være i verden.

Foto: Eddie Michel Azoulay

Forfatter

Karen Stenlev