Langt ude på Djursland bor enspænderen Frank i et hus nær skov og mark. Han lever et liv i fred og ro og bruger tiden på at gå ture og betragte fuglelivet. Da en solsort støder mod hans rude og efterfølgende bliver taget af en duehøg, begynder Frank at se tilbage på sin barndom i Vestjylland og ungdomsår i Aarhus, og han mindes især sin gamle ven Tommy. Det venskab udviklede sig gennem årene og endte dramatisk da de var i starten af tyverne.

Sideløbende med sine tilbageblik følger Frank med i sine midlertidige naboers liv: De er et ungt par med barn som har lejet sig ind i et sommerhus for at få et pusterum fra bylivet. Jo mere Frank lærer dem at kende, jo mere indser han at det ikke er et tilfælde at de har lejet sig ind i netop det hus.

Duehøg er en spændingsroman om skyld og ansvar, løgn og fortielse. Om de fortællinger vi fortæller om os selv.

”Jeg vågner med et sæt og er et kort øjeblik forvirret. Men jeg indser at jeg ligger hvor jeg plejer at ligge, for jeg rejser ikke længere, kun i mine drømme, så jeg kender kun én seng. Og jeg tror aldrig, selv ikke efter de livligste, mærkeligste drømme, at jeg ligger et andet sted end i den. Drømte jeg noget voldsomt? Var det derfor jeg vågnede? Eller var det bare mit gamle køleskabs højlydte boblen der krøb under min soveværelsesdør?”
Tekstuddrag